Bevoksning veje fortove og stier samt hint om at hente borgertip-app'en

Bevoksning som hække er et klassisk debatemne i ejerlaug som vores, og der er typisk mange holdninger til, hvordan bevoksning skal holdes.

Hæk

 

Vi oplever til tider, at bevoksning besværliggør færdsel eller begrænser belysning på vores fortove og stier, hvilket ikke er acceptabelt, og vi har i bestyrelsen diskuteret emnet og undersøgt, hvilke sanktionsmuligheder der er.

Aarhus Kommune har påtaleretten, når det kommer til sådanne sitiuationer, og det gælder faktisk både på vores offentlige og private veje, fortove og stier, da de private er karakteriseret som private fælles veje, fortove og stier fordi de anvendes af andre end de ejendomme, hvor veje, fortove og stier er på.

For at gøre Aarhus Kommune opmærksom på udfordringer med bevoksning samt andre emner (ex revner i asfalt på offentlige veje) så anbefaler vi, at I downloader app'en "Borgertip", hvor man let kan gøre kommunen opmærksom på skader eller manglende vedligeholdelse i byen som eksempelvis bevoksning som vokser udover færdselsområder eller begrænser belysning.

Ved indrapportering vil kommunen efterfølgende tage kontakt til de pågældende grundejere og udstede et varsel om påbud, såfremt kommunen vurderer, at beplantningen er til gené eller fare for færdslen på stedet. Hvis der udstedes et varsel om påbud omkring beskæring vil kommunen altid henvise til at bevoksning skal beskæres tilbage, så det er 15 cm fra fortovsflise.

Såfremt en grundejer ikke reagerer inden for tidsfristen, så vil kommunen sikre klipning af bevoksning på grundejers egen regning.